Business i Gribskov: Erhvervsdialog, budgetpres og nye udviklingsspor

Afadmin

September 2026 var præget af en tydelig erhvervspolitisk udfordring i Gribskov Kommune: Kommunen ville styrke kontakten til virksomhederne samtidig med, at en ny måling placerede kommunen lavere end året før på erhvervsvenlighed. Måneden rummede også en samlet budgetaftale for 2027-2030, nye initiativer rettet mod nystartede virksomheder og en fortsat kobling mellem turisme, byudvikling, infrastruktur og lokale arbejdspladser.

Kort overblik

Den 2. september offentliggjorde Gribskov Kommune et initiativ, der skulle gøre dialogen mellem kommunen og erhvervslivet tættere. Kommunen oplyste, at nystartede virksomheder fremover blev inviteret til informations- og dialogmøder, mens Gribskov Erhverv og Turisme fortsat skulle fungere som en central indgang til arrangementer, rådgivning og netværk.

Baggrunden var blandt andet Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsklima. Gribskov Kommune blev placeret som nummer 90 mod nummer 82 året før. Ifølge kommunen havde 66 virksomheder med tilknytning til Dansk Industri eller de relevante brancher deltaget i undersøgelsen, og tilbagegangen var blandt andet knyttet til vurderingen af den overordnede erhvervsvenlighed og dialogen med kommunen.

Den 17. september indgik et samlet byråd en budgetaftale for 2027-2030. Aftalen indeholdt både besparelser, omstillinger og investeringer, blandt andet på børne- og ungeområdet, i naturbevaring, byudvikling og infrastruktur. For erhvervslivet var aftalen relevant, fordi kommunens prioriteringer på planlægning, infrastruktur, kompetencer og service havde betydning for virksomhedernes rammevilkår.

September viste dermed to parallelle spor i Gribskov Kommune. Det ene handlede om at forbedre kommunens relation til virksomhederne efter en tilbagegang i den nationale erhvervsklimamåling. Det andet handlede om at omsætte budgetaftalen og kommunens udviklingspolitik til konkrete prioriteringer i de kommende år.

Erhvervsdialogen blev gjort til et konkret indsatsområde

Gribskov Kommune beskrev i september dialogen med virksomhederne som et område, hvor der skulle sættes mere målrettet ind. Kommunen pegede på, at virksomhederne skulle have lettere adgang til information om kommunale muligheder, rådgivning og arrangementer. Det var ikke alene et spørgsmål om kommunikation, men også om at gøre det enklere for virksomheder at finde den rette kontakt i en kommune, hvor mange virksomheder opererede på tværs af bysamfund og brancher.

Et konkret initiativ var invitationer til nystartede virksomheder. Formålet var at give nye virksomheder en tidlig introduktion til kommunen, erhvervsservice og relevante samarbejdspartnere. For virksomheder i opstartsfasen kunne den type møder have betydning for adgangen til vejledning, netværk og kendskab til lokale tilbud. For Gribskov Kommune var initiativet samtidig en måde at etablere kontakten, før virksomhederne stod med mere komplekse spørgsmål om drift, rekruttering eller udvikling.

Kommunen fremhævede Gribskov Erhverv og Turisme som en vigtig aktør i den lokale erhvervsdialog. Foreningen afholdt arrangementer om blandt andet iværksætteri, kunstig intelligens og cybersikkerhed og stod også bag åbne arrangementer i samarbejde med kommunen. Det gav virksomhederne en kanal til faglig inspiration og netværk, mens kommunen kunne bruge foreningen som forbindelse til dele af det lokale erhvervsliv.

Initiativerne skulle ses i lyset af, at Gribskov Kommune i kommunens egen udviklingspolitik havde formuleret et mål om tæt erhvervsdialog. Udviklingspolitikken, som byrådet vedtog den 16. juni 2026, lagde vægt på, at virksomhederne skulle opleve engagement, samarbejde og støtte i kontakten med kommunen. Septemberindsatsen var derfor en konkret opfølgning på en politisk målsætning, ikke et enkeltstående arrangement.

DI-målingen satte pres på kommunens erhvervspolitik

Dansk Industris erhvervsklimamåling gav septemberdebatten et konkret pejlemærke. Gribskov Kommune gik fra en placering som nummer 82 til nummer 90. Kommunen beskrev tilbagegangen som et signal om, at der var behov for forbedringer, især inden for overordnet erhvervsvenlighed og dialog. Målingen var baseret på svar fra virksomheder og gav dermed et billede af virksomhedernes oplevelse af kommunens rammevilkår og kontakt med det offentlige.

Resultatet havde lokal betydning, fordi erhvervsvenlighed ikke kun blev vurderet på kommunens egne initiativer. Virksomhedernes oplevelse af sagsbehandling, kontakt, information og muligheder for at få hjælp kunne påvirke deres vurdering af kommunen som sted at drive virksomhed. Når kommunen derfor ville styrke dialogen, handlede det også om at gøre den offentlige service mere anvendelig i virksomhedernes dagligdag.

Kommunens svar var at etablere flere kontaktpunkter og gøre eksisterende tilbud mere synlige. Det omfattede blandt andet informations- og dialogmøder for nye virksomheder samt samarbejde med Gribskov Erhverv og Turisme. Tiltagene adresserede især den del af erhvervsklimaet, som knyttede sig til relationen mellem virksomhederne og kommunen, mens målingen også indeholdt andre forhold, som krævede en bredere indsats.

Udviklingspolitikken satte samtidig en retning for arbejdet. Gribskov Kommune ville arbejde efter princippet om én indgang, ét kald, ét klik og ét møde som veje til dialog og løsninger. I praksis indebar det en ambition om at reducere den tid og usikkerhed, virksomheder kunne opleve, når de skulle finde frem til den rette kommunale afdeling eller få afklaret en sag.

Budgetaftalen koblede besparelser med investeringer

Budgetaftalen for 2027-2030 blev offentliggjort den 17. september med opbakning fra et samlet byråd. Kommunen oplyste, at aftalen skulle genoprette den økonomiske balance i den igangværende byrådsperiode og samtidig fastholde kernevelfærden. Aftalen indeholdt både besparelser, omstillinger og investeringer, hvilket gjorde den relevant for virksomheder, der leverede ydelser til kommunen, og for lokale arbejdsgivere, der var afhængige af kommunens service og planlægning.

Et centralt punkt var, at 17 millioner kroner blev geninvesteret blandt andet i skoler og dagtilbud, samtidig med at kommunen overholdt den udmeldte serviceramme. For det lokale arbejdsmarked havde prioriteringer på skole- og dagtilbudsområdet betydning, fordi kvaliteten og kapaciteten i disse tilbud indgik i familiernes valg af bopæl og i medarbejdernes muligheder for at få hverdagen til at fungere.

Aftalen omfattede også investeringer i byudvikling og infrastruktur. Kommunen beskrev disse områder som dele af en langsigtet udvikling, og de var direkte relevante for virksomhedernes adgang til medarbejdere, kunder, leverandører og transport. Budgetaftalen fastlagde ikke i september alle de konkrete anlægsforløb, men den gav en politisk ramme for prioriteringer, som skulle præge kommunens arbejde i de kommende budgetår.

Budgetaftalen skulle efter planen behandles endeligt af byrådet den 8. oktober 2026. Septemberaftalen var derfor en politisk indgået ramme, mens den efterfølgende behandling skulle fastlægge den endelige budgetbeslutning. For virksomheder og organisationer med interesse i kommunale indkøb, anlæg eller serviceområder var den videre behandling et vigtigt næste skridt.

Kultur, turisme og byliv blev behandlet som erhvervsfaktorer

På kultur- og fritidsområdet indeholdt budgetaftalen en reduktion af de bemandede åbningstider på bibliotekerne. Samtidig blev der afsat investeringer til et museumsprojekt i Gilleleje og til ombygning af Tisvildehuset. Prioriteringerne viste, at kulturfaciliteter i Gribskov Kommune blev behandlet både som kommunale tilbud og som elementer i byernes attraktivitet for borgere, besøgende og virksomheder.

Museumsprojektet i Gilleleje havde en særlig lokal erhvervsdimension, fordi Gilleleje fungerede som en af kommunens vigtigste kystbyer med handel, service, turisme og havnerelaterede aktiviteter. Et museum eller en anden kulturinstitution kunne skabe aktivitet og besøg, men den konkrete erhvervseffekt afhang af projektets endelige udformning, finansiering og sammenhæng med byens øvrige tilbud. I september blev der alene oplyst, at der blev investeret i projektet.

Turismens rolle blev også sat på dagsordenen gennem et arrangement for medlemmer af Gribskov Erhverv og Turisme. Her skulle DI Turisme, Kultur og Oplevelser samt VisitNordsjælland sætte fokus på turisme som vækstmotor for erhvervslivet i Gribskov Kommune. Arrangementet skulle blandt andet give et aktuelt billede af turismen i kommunen og koble lokale virksomheder med viden om udviklingen i besøgsøkonomien.

For erhvervslivet var turismedagsordenen bredere end overnatning og restauranter. Besøgende påvirkede også detailhandel, kulturtilbud, transport, oplevelser og sæsonarbejde. Derfor havde kommunens prioritering af byudvikling, kultur og infrastruktur betydning for de virksomheder, der var afhængige af, at turister og lokale borgere bevægede sig mellem kystbyerne, Helsinge og kommunens øvrige lokalsamfund.

Kunstig intelligens blev knyttet til effektivisering frem mod 2030

Budgetaftalen indeholdt en investering i kunstig intelligens med henblik på at opnå en større besparelse frem mod 2030. Gribskov Kommune beskrev dermed teknologien som et redskab til effektivisering af den kommunale drift. I september blev der ikke offentliggjort en detaljeret plan for konkrete systemer, tidsplaner eller medarbejdergrupper, men prioriteringen viste, at digitalisering blev indarbejdet i kommunens flerårige økonomiske plan.

For lokale virksomheder kunne en sådan investering få betydning på flere områder. Kommunen var en stor lokal arbejdsplads og en vigtig indkøber af varer og tjenesteydelser. Hvis kunstig intelligens ændrede arbejdsgange, dokumentation eller servicekanaler, kunne det påvirke både kommunens behov for teknologiske leverancer og den måde, virksomheder skulle kommunikere med kommunen på.

Teknologisatsningen hang sammen med den overordnede ambition om at gøre kommunens service mere enkel og sammenhængende. En digital indgang kunne gøre det lettere for virksomheder at finde information eller følge en sag, men effekten ville afhænge af, hvordan løsningerne blev implementeret, og om de blev kombineret med adgang til medarbejdere ved komplekse sager.

Set fra et arbejdsmarkedsperspektiv var kunstig intelligens også forbundet med kompetencebehov. Kommunens ansatte skulle kunne anvende nye værktøjer korrekt, mens lokale leverandører og samarbejdspartnere skulle forholde sig til krav om datasikkerhed, dokumentation og digital integration. Septemberaftalen pegede på retningen, men de praktiske konsekvenser skulle først udfoldes i de efterfølgende budgetår.

Den næste fase handlede om gennemførelse

Ved udgangen af september stod Gribskov Kommune med en række beslutninger og mål, der skulle omsættes til praksis. Erhvervsdialogen skulle styrkes gennem møder og samarbejde, udviklingspolitikkens princip om én indgang skulle gøres konkret, og budgetaftalens investeringer og omstillinger skulle gennemføres efter den endelige politiske behandling. Den lokale erhvervspolitiske udfordring var dermed både at formulere retning og at dokumentere resultater.

DI-målingen gjorde det muligt at følge, om virksomhedernes oplevelse ændrede sig. En bedre placering ville kræve mere end nye arrangementer. Den ville afhænge af, om virksomhederne oplevede hurtigere og mere sammenhængende kontakt, bedre information og en kommunal administration, der kunne håndtere sager med forståelse for virksomhedernes behov.

Budgetaftalen gav samtidig kommunen mulighed for at koble erhvervspolitikken til bredere udvikling. Investeringer i skoler, dagtilbud, byer, infrastruktur, kultur og digitalisering påvirkede de forhold, som virksomheder mødte, når de skulle rekruttere, investere eller tiltrække kunder. Den samlede effekt ville derfor afhænge af samspillet mellem de enkelte områder og af den efterfølgende gennemførelse.

September 2026 blev på den måde en måned, hvor Gribskov Kommune både erkendte en udfordring i erhvervsdialogen og fastlagde flere af de politiske rammer for kommunens udvikling frem mod 2030. De konkrete resultater skulle efterfølgende kunne ses i virksomhedernes kontakt med kommunen, i gennemførelsen af budgetaftalen og i den udvikling, som investeringerne skabte lokalt.

Kilder

Lignende indlæg